
solgt






solgt
Kirkevej 49, Ørridslev, 8732 Hovedgård
LYSTEJENDOM PÅ CA. 7,5 HA I ØRRIDSLEV
Ejendommen er beliggende centralt mellem Horsens (ca. 14 km), Odder (ca. 17 km) og Skanderborg (ca.
18 km) i landsbyen Ørridslev. Herfra er der blot ca. 1,5 km til den gamle stationsby, Hovedgård, hvor der
findes daginstitution med integreret vuggestue og børnehave, naturbørnehave samt Hovedgård Skole til
elever i 0.-9. klasse. Skolebussen har sin rute til- og fra Hovedgård Skole gennem Ørridslev. Hovedgård
rummer desuden flere dagligvarebutikker, et lægehus samt et bredt udvalg foreninger, herunder
skytteforening, idrætsforening samt svømmeklub, som holder til i den lokale svømmehal.
Ejendommen består af et stuehus fra 1929 opført i rødsten med kampestenssokkel samt en senere
tilbygning i gasbeton. Boligarealet udgør i alt 130 m2. Derudover er der udhusbygninger med i alt 329 m2,
der bl.a. består af en lade, fyrrum og garage.
Stuehuset er indrettet med bl.a. entré, køkken med spiseplads samt trappe til nedsænket rum
indeholdende vandur og varmtsvandsbeholder, en stor vinkelstue, flere værelser samt et badeværelse
med klinkegulv og gulvvarme. Derudover har huset en praktisk baggang med udgang til en overdækket
terrasse og ejendommens haveanlæg, som primært udgør græsareal med træer samt buske, der
naturligt afgrænser bygningsparcellen fra ejendommens jordtilliggende.
Af ejendommens samlede areal på ca. 7,5 ha udgør ca. 6,6 ha. agerjord. Denne agerjord er delvist
beliggende omkring ejendommens bygningsparcel samt på en matrikel beliggende nord for
ejendommen. Det vil evt. være muligt at købe ejendommen med mindre jord.
Kirkevej 49, 8732 Hovedgård er oplagt til familien, der ønsker at bo på landet med plads omkring sig,
men med kort afstand til alt det, der får dagligdagen til at hænge sammen!
Ejendommen sælges som et dødsbo.
Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj
Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj
Nyeste
Kom forrest i køen til nye og spændende ejendomme
Tilmeld dig vores køberkartotek og kom forrest i køen til nye og spændende ejendomme.



