
solgt






solgt
Horndrupvej 28, Tåning, 8660 Skanderborg
LYSTEJENDOM PÅ CA. 13,1 HA I NATURSKØNT OMRÅDE VED TÅNING
Lystejendom beliggende i landsbyen Tåning, hvis område er kendetegnet ved smukke vandløb, Mossø,
Skanderborg søerne og ikke mindst det kuperede landskab omkring Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj.
Ejendommen ligger ca. 10 km fra Østbirk, ca. 6 km fra Tebstrup og ca. 7 km fra Skanderborg, hvor der
findes adskillige indkøbsmuligheder, mens der blot er ca. 5 km til E45 i nord- og sydgående retning.
Ejendommen er tilknyttet Landsbyordningen Ejer Bavnehøj, som tilbyder vuggestue, børnehave samt
folkeskole til børn fra 0.-6. klassetrin.
Fra Horndrupvej bydes du velkommen til lystejendommen "Nedergård" med sin charmerende
kampestensfacade og portindkørsel til den ralbelagte gårdsplads. Gårdspladsen er omkranset af fire
længer, hvoraf den ene er det fritliggende stuehus opført i år 2000. Stuehuset består af 155 m2 boligareal
i bebygget plan, som bl.a. rummer entré/mellemgang, køkken/alrum med udgang til vestvendt terrasse,
stue samt soveværelse - begge med udgang til nordvendt terrasse. Derudover er der yderligere 3
værelser, 2 badeværelser, et grovkøkken/bryggers med egen indgang samt et praktisk viktualierum.
Slutteligt har stuehuset en uudnyttet 1. sal, hvor man selv kan udleve drømmen om yderligere boligareal.
Nyd haven fra de flisebelagte terrasser, hvorfra der er panoramaudsigt over det lukkede, parklignende
haveanlæg samt det naturskønne mark-, skov- og moseområde nord for stuehuset.
Udhusbygninger på i alt 577 m2 består bl.a. af gildesal, depotrum, lade samt tidligere staldbygninger
med forskellige anvendelsesmuligheder.
Ejendommens jordareal på ca. 13,1 ha. udgør ca. 8,0 ha agerjord, mens det resterende areal består af
eng, mose, skov og ikke mindst bygningsparcellen med gårdsplads og haveanlæg.
Ejendommen sælges som et dødsbo.
BEMÆRK !!!!! ................. BESTILLING AF FREMVISNING / SALGSVURDERING FREDAGE EFTER KL. 14
VIL FØRST EKSPEDERES AF KONTORET FØRSTKOMMENDE HVERDAG.
Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj
Ejendomsmæglerfirmaet Riishøj
Nyeste
Kom forrest i køen til nye og spændende ejendomme
Tilmeld dig vores køberkartotek og kom forrest i køen til nye og spændende ejendomme.



