Humleballe 49, Søvind, 8700 Horsens

MEGET VELHOLDT OG HØJT VELBELIGGENDE VILLA MED FLOT UDSIGT I SØVIND

Virkelig flot og velholdt villa i 1 1/2 plan med hele 193 m2 beboelse, heraf 86 m2 på 1. salen. Villaen er opført i 1979 i rødsten med betontag og mahogni vinduer og døre. Tilligemed et Genvex ventilationsanlæg.

Villaen er højt beliggende, centralt i Søvind by, tæt ved skole, børnehave, vuggestue, idrætsanlæg og med et stisystem lige udenfor døren, der fører direkte ned til indkøbsmuligheder. Fra Søvind er der ca. 10 km til Horsens C, og til Hovedgård ca. 8 km, og med blot 21 km til Skanderborg og 34 km til Århus, er denne villa et godt tilbud til den pladskrævende familie, der har job i denne retning.

Fra villaen er der et flot view ud over villaområdet og i baggrunden ses den flotte natur / skov, som du finder ved Søvind. Fra Søvind er der nemlig ikke langt til det berømte Vorsø, hvor eneste adgang hertil går via vadestedet ved Brigsted. Tæt derpå finder du også Sondrup Strand og Sondrup Plantage, der helt tager pusten fra een. Videre fra Sondrup går turen over Amstrup og ender ud med en flot køretur over dæmningen til den smukke ø, Alrø. Vejen fra denne villa og ud mod Gylling er noget af det mest uspolerede natur, der findes i miles omkreds, med et rigt dyreliv, skov, vild natur, plantage og sjældne planter. Her summer bierne.

Stueetagen er indrettet således: Vindfang med klinker ¤ Stor entré med flot bred smedejernstrappe til 1. salen og med skydedør ud til Køkken /alrum ¤ Køkken / Alrum med spiseplads med trægulv og med halvø ¤ Vinkelstue med tæppe, der er åbent mod Køkken / Alrummet, og med direkte udgang til havestuen i glas (vinklen på stuen kan forholdsvis let ændres til et ekstra værelse) ¤ Værelse med trægulv ¤ Badeværelse med klinkegulv og vægfliser fra gulv til loft samt bordvask og bruseniche ¤ Baggang / bryggers / grovkøkken med klinkegulv med plads og mulighed for tilslutning af vaskemaskine og tørretumbler ¤ Fyrrum i forlængelse heraf med installation af Naturgasfyret. 1. salen er indrettet således: Kæmpe stor stue med tæppe med meget højt loft til kip og udgang til bred svalegang, hvorfra der er en flot udsigt ud over områdets villakvarter og naturen ¤ Mellemgang med tæppe ¤ Stort soveværelse med tæppe opdelt med skab i midtersektionen, således der i soveværelset både er plads til seng og i den anden ende kontor / syrum. Fransk altan ved soveværelset ¤ Værelse med tæppe ¤ Badeværelse med klinkegulv og badekar.

Hele villaen har et fantastisk lysindfald fra mange og store vinduer, og nogle vinduer ses endog med "spanske" skodder.

Derudover er der en en god stor garage med elport, og tillige et separat værksted.

Til ejendommen er der en dejlig lukket have i plateau, og med et drivhus.

Her får du alt serveret............. En villa, der virkelig er et KIG værd.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.