Landejendom med ca. 15 ha beliggende i Underup tæt ved Nim
Harmonisk landejendom, "Ulhøjgård", med ca. 15 ha, beliggende i udkanten af Underup by tæt på Nim. Fra ejendommen er der ca. 7 km til Brædstrup, ca. 16 km til Horsens, og ca. 21 km til Skanderborg.
"Ulhøjgård" er en 4 længet gård, der primært består af hvidpudsede bygninger med en god hyggelig gårdsplads belagt med ral, bortset fra de gamle pig-sten, der pryder op mod stuehuset.
Til ejendommen er der et ældre stuehus oprindelig fra 1920 på 127 m2 registreret boligareal, heraf 113 m2 i bebygget areal. Derudover er der udhusbygninger på 614 m2, der består af 2 ladebygninger samt et fritliggende maskinhus.
Mellem stuehus og udhusbygningen er der en passage med dør der fører om til haveanlægget, der primært består af en stor græsplæne, buskads, træer samt terrasser, heraf en overdækket under svalegangen.
Jordarealet består af ca. 15 ha (pt bortforpagtet) beliggende på adressen Bygaden 2, men derudover er der ca. 2 ha, der kan erhverves på adressen Skinderhusvej 26L. De ca. 15 ha på Bygaden 2 består af ca. 10 ha landbrugsjord, ca. 3 ha øvrige beplantning samt bygningsparcellen med haveanlæg mm. på ca. 2 ha. Jordarealet på Skinderhusvej 26 L består af matr.nr. 37 g på 630 m2 mose - og matr.nr. 5 e på ca. 4 ha Fredskov. Ejerforholdet på Skinderhusvej 26 L udgør 50 %.
Ejendommen sælges som dødsbo.
BEMÆRK !!!!! ................. BESTILLING AF FREMVISNING / SALGSVURDERING FREDAGE EFTER KL. 14 VIL FØRST EKSPEDERES AF KONTORET FØRSTKOMMENDE HVERDAG.