Landbrugsejendom på ca. 16,8 ha. beliggende nær Uldum med ca. 17 km til Horsens og 20 km til Vejle.
Til ejendommen er der et flot, præsentabelt rødstensstuehus med tegltag. Stuehuset rummer 258 m2 boligareal fordelt på 1½-plan. Derudover er der et kælderareal på 200 m2. Stuehuset er bl.a. indrettet med entré, stort køkken/alrum, stor stue med pejs, spisestue, fem værelser, kontor, to badeværelser og mere til! Fra stuehuset er der desuden udgang til både øst- og vestvendt terrasse, hvoraf den ene er overdækket.
Ejendommens driftsbygninger på i alt 2.167 m2 er bl.a. indrettet som dybstrøelsesstald til kreaturer, maskinhal, lade og ældre staldbygninger, der kan anvendes til forskellige formål.
Til gården er der ca. 16,8 ha., heraf ca. 12 ha. støtteberettiget jord, som bl.a. er tilsået med ca. 2,5 ha. vårbyg og ca. 9,5 ha. udlagt græs. Det resterende areal består af beplantning, skov og bygningsparcel.