Neder Vrøndingvej 11, 8700 Horsens

VELBELIGGENDE LYSTEJENDOM PÅ CA. 2,0 HA VED VRØNDING


Særdeles velbeliggende lystejendom på ca. 2,0 ha. med en placering vest for Horsens, nær landsbyen Vrønding. Fra ejendommen er der kig til marker og god afstand til de omkringliggende landejendomme - Her er der frisk luft og højt til himlen! Ønsker du at være en del af et aktivt lokalsamfund, er det muligt i den hyggelige landsby, Vrønding. Her er der bl.a. forsamlingshus, sportsplads med klubhus og det grønne areal "Gadekæret". Disse steder danner alle ramme om forskellige sociale arrangementer borgerne imellem. 

Fra ejendommen er der ca. 10 km til Horsens midtby, mens der blot er ca. 6 km til Lund, hvor der er folkeskole for 0.-9. klassetrin, SFO og forskellige pasningsmuligheder til de helt små. Desuden finder du her indkøbsmuligheder og en idrætsforening med adskillige fritidstilbud for hele familien!

Til gården er der et præsentabelt, velholdt stuehus, der løbende er renoveret. Stuehuset har et samlet boligareal på 190 m2, som fordeler sig med 160 m2 i bebygget plan og 30 m2 på 1. salen.  På stueplan findes entré, køkken med spiseplads, spisestue og stue, soveværelse, kontor, badeværelse, viktualierum og baggang. På 1. salen er der repos samt et stort værelse. Derudover finder du her disponibelt uudnyttet plads.

Gårdens i alt 1.375 m2 udhusbygninger består af ældre, solide bygninger, som kan anvendes til forskellige formål. Der er dog allerede indrettet en særdeles god hestestald med bokse, dybstrøelsesstald m.m. 

Ejendommen skal igennem en udstykning til ca. 2,0 ha. og kan overtages pr. 1. januar 2026.





BEMÆRK  !!!!! ................. BESTILLING AF FREMVISNING / SALGSVURDERING FREDAGE EFTER KL. 14 VIL FØRST EKSPEDERES AF KONTORET FØRSTKOMMENDE HVERDAG.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.