PLANTEAVLSGÅRD PÅ CA. 21,2 HA BELIGGENDE VEST FOR HORSENS
Mellem Hatting og Løsning findes planteavlsgården "Birkedal" på ca. 21,2 ha. Ejendommen er beliggende med ca. 8 km til hhv. Horsens og Hedensted, mens der er ca. 5 km til Løsning, hvor der bl.a. findes et udvalg af dagligvarebutikker. Ejendommen er tilknyttet skoledistrikt Løsning, som tilbyder skolegang for elever i 0.-9. klasse . Derudover er der her forskellige pasningsmuligheder i form af dagplejere og den integrerede vuggestue og børnehave, Tippen. Fritiden kan bruges på en af de mange fritidsaktiviteter i området, f.eks. i den nærliggende by, Ølsted. Her er der både idræts- og skytteforening, bordtennisklub, bryglaug og mere til!
Kør ind ad den hyggelige birkeallé, og bliv budt velkommen til "Birkedal". Ejendommen består af et præsentabelt rødstensstuehus opført i 1910. Stuehuset rummer i alt 200 m2 boligareal, fordelt med 120 m2 i bebygget plan og en 80 m2 udnyttet tagetage. Huset er indrettet med entré, køkken med spiseplads, to stuer, værelse samt toilet og baggang. På 1. salen findes desuden et soveværelse, yderligere tre værelser, badeværelse samt et depotrum til f.eks. opbevaring. Fra én af stuehusets stuer er der udgang til en vestvendt terrasse og ejendommens store, hyggelige haveanlæg, hvor der er flere større træer, hyggelige opvoksede bede samt en stor plæne med enkelte frugttræer.
Ejendommens i alt 1.470 m2 driftsbygninger består bl.a. af en fritliggende maskinhal og tidligere staldbygninger, som byder på masser af potentiale for nye anvendelsesidéer!
Ejendommens jordareal på ca. 21,2 ha består af ca. 14,0 ha agerjord. Af disse er ca. 7,0 tilsået med blomsterfrø, mens ca. 7,0 ha tilsåes med vårbyg i foråret 2025. Derudover er der på ejendommen ca. 4,4 ha vedvarende græsareal. Det resterende areal går fra til ejendommens bygningsparcel med gårdsplads, haveanlæg samt vejareal.
BEMÆRK !!!!! ................. BESTILLING AF FREMVISNING / SALGSVURDERING FREDAGE EFTER KL. 14 VIL FØRST EKSPEDERES AF KONTORET FØRSTKOMMENDE HVERDAG.