Holmedal 25, Voerladegård, 8660 Skanderborg

PLANTEAVLSGÅRD CA. 13,7 HA MED PANORAMAUDSIGT!

Gården er beliggende i kort afstand til landsbyen Voerladegård, som rummer noget for enhver. Her finder du dagpleje, vuggestue, børnehave, skole med SFO samt et aktivt foreningsliv.

I en afstand på 8 km til Østbirk og 15 km til Skanderborg finder du dagligvarebutikker og adgang til hverdagens øvrige fornødenheder. Er du pendler, kan du tilgå E45 i nord- og sydgående retning inden for blot 15 minutter.

Ejendommen ligger for foden af Mossø omringet af smuk, bakket natur og der er ikke langt til Gudenåen, som løber igennem den nærliggende landsby Voervadsbro.

Gården byder på et stort stuehus på 190 m2, heraf 156 m2 boligareal, med mange muligheder for at sætte sit eget præg.
Du finder desuden masser af plads i de omkringliggende driftsbygninger bestående af stalde, lade og maskinhus, som i alt rummer 1.130 m2.

Gårdens jordareal på ca. 13,7 ha. fordeler sig med ca. 11 ha. agerjord beliggende tæt ved gården samt tre mose- og englodder nordvest for gården.

Der er her tale om en ejendom med masser af plads, tæt på smuk natur og det skønne landsbyliv.

Ejendommen sælges som et dødsbo..

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.