

Velkommen til Birkedal en sjældent udbudt ejendom med både plads, natur og mange anvendelsesmuligheder. Her får du en landlig oase i de naturskønne omgivelser mellem Hatting og Løsning kun ca. 8 km fra hhv. Horsens og Hedensted, og med kun 5 km til dagligvarebutikker og øvrige faciliteter i Løsning. Ejendommen hører til Løsning skoledistrikt (0.-9. klasse) og området byder på gode pasningsmuligheder samt et aktivt foreningsliv bl.a. i nærliggende Ølsted med idrætsforening, bryglaug, skydebaner m.m.
Allerede ved indkørslen fornemmer man roen en smuk birkeallé leder frem til gårdspladsen og det præsentable rødstensstuehus fra 1910. Boligen rummer 200 m² fordelt på 120 m² i stueplan og 80 m² udnyttet tagetage. Indretningen omfatter entré, køkken med spiseplads, to lyse stuer, værelse, gæstetoilet og baggang. På 1. sal findes soveværelse, tre gode værelser, badeværelse samt depotrum. Fra den ene stue er der udgang til den vestvendte terrasse og den store, ugenerte have med gamle træer, opvoksede bede, frugttræer og god plads til leg, grøntsager og udeliv.
Til ejendommen hører ca. 1.470 m² driftsbygninger, bl.a. en rummelig og fritliggende maskinhal samt tidligere staldbygninger med oplagt potentiale til fx hestehold, værksted, jagtrum, udlejning eller en fremtidig hobbyvirksomhed mulighederne er mange.
Jagt- og naturmulighederne er en af ejendommens store styrker.
Arealet fordeler sig på ca. 7,0 ha agerjord og ca. 4,4 ha vedvarende græs, suppleret af læhegn og varieret terræn, som tiltrækker både råvildt, hare og fuglevildt. Her kan du skabe dit helt eget jagtrevir og drømme om vildtpleje, hundetræning og smukke morgener på pürsch kan blive til virkelighed allerede fra første dag.
Alt i alt en ejendom, der favner både dig, der drømmer om dit eget private jagtrevir, og jer, der ønsker landlig charme, kort afstand til byen og masser af udviklingspotentiale.
Birkedal skal opleves både med hjertet og med øjnene.
Kontakt os for fremvisning og lad os vise dig alle mulighederne.